Racen stammer som den eneste af retrieverracerne fra USA. Den er opkaldt efter den største havbugt på USA's østkyst, Chesapeake Bay.

I 1807 forliste en engelsk brik ud for kysten ved Chesapeake Bay. Hele besætningen samt 2 newfoundlænderhvalpe reddes i land. Ejeren af brikken var meget interesseret i newfoundlænderen og havde derfor ladet indkøbe en han, Sailor, og en tæve, Canton, af bedste afstamning.
Efter forliset solgte kaptajnen imidlertid de 2 hvalpe. Den ene gik til West River og den anden til Sparrow's point.
De fik begge et godt ry som apporterende vand-hunde og blev brugt til jagt på svømmefugle og gæs.
De 2 hunde blev så vidt vides aldrig krydset, men de blev krydset med lokale coonhounds og resultatet blev en forholdsvis homogen type, som var særdeles robust med stor apporterings- og vandpassion. De gik under navnet Chesapeake Bay Ducking Dog.
Det antages at også racer som setter, curly og flatcoatet retrievere samt irsk Water spaniel har været krydset ind.

Den blev renavlet fra omkring 1807 til 1885 og anerkendt som selvstændig race i 1918 - Chesapeake Bay Retriever.
Chesapeake Bay Retrieveren blev lokalt kendt som en robust og hårdfør apportør af især ænder og gæs fra bugtens oprørte og iskolde vand.

Pelsen er racens adelsmærke, der - sammen med stor vandpassion - gør den til en suveræn vandapportør specielt i årets kolde måneder.
Men også høj intelligens, god næse og arbejdsivrighed er gode kendetegn for racen.

De første Chesapeakes kom til Danmark i 1930'erne, men fik først fodfæste i Danmark i slutningen af 60'erne og blev en del af Dansk Retriever Klub i 1967.
Racen er stadig antalsmæssigt lille, et godt bud på antallet af Chesapeakes i Danmark er et sted mellem 300-400.

Chesapeaken har ikke opnået samme popularitet som fx labrador og golden, men har til gengæld sine faste tilhængere.

Chesapeaken er en hund med en stærk vilje og mange har en veludviklet beskyttertrang. En aktiv hund, som har brug for at arbejde og være sammen med sin fører/familie.

Læs meget mere om chesapeaken under fanen til venstre.

En lille appetitvækker - som dog ikke nås uden træning og erfaring.